Ugifte samlevende

Ugifte samlevendes retsforhold er stort set ikke reguleret ved lov. Det er derfor meget vigtigt at overveje, hvad man ønsker, at der skal ske ved samlivsophævelse og død og søge juridisk rådgivning om ens retsstilling og hvilke muligheder, der er for at opnå det mest hensigtsmæssige for sig selv, sin samlever og familien.

Går man fra hinanden, er udgangspunktet jo, at man udtager hver sit, men det kan i sig selv volde problemer at finde ud af, hvad der tilhører hvem, og hvem der har krav på hvad, ikke mindst ved opløsning af langvarige samlivsforhold, hvor parterne ofte har indrettet sig efter hinandens liv, har sammenblandet økonomi, og hver især ejer halvdelen af familiens bolig, som de måske i virkeligheden ikke har betalt lige meget til. Det er muligt at tilrettelægge sig ud af mange af de problemer, som ellers kan opstå ved et opbrud. F.eks. kan der oprettes en samejeoverenskomst vedrørende ejerboligen, hvor det bestemmes, hvordan provenuet skal fordeles, hvad der skal ske, hvis parterne ikke kan blive enige om et salg, eller den ene pludselig holder op med at betale sin del af udgifterne.

Ved død arver ugifte samlevende ikke hinanden, medmindre de har oprettet testamente. Det kan få meget alvorlige følger ikke mindst for en ung familie, hvis den ene dør, og de umyndige børn arver den afdøde forældres del af familiens bolig og alle dennes øvrige aktiver. Ugifte samlevendes retsstilling blev i nogen grad forbedret ved den nye arvelov, hvorefter ugifte samlevende ved testamente kan bestemme, at de skal arve hinanden som ægtefæller. (Dog er der ikke mulighed for længstlevende at være i uskiftet bo med fællesbørnene, da der ikke er et fælleseje mellem samlevende). Men denne tilsikring af den længstlevende og familien kræver altså, at der rent faktisk oprettes et testamente, hvor man begunstiger hinanden.

Dette er blot eksempler på nogle af de forhold, som det må anbefales ugifte samlevende at søge juridisk rådgivning om, hvilket jeg som specialist gerne bistår med.