Mellem ugifte samlevende – Skattefrit kompensationsbeløb, gave eller skattepligtig indkomst

A og B, der havde boet sammen i 10 år, ophævede deres samliv, hvorefter B lod sin bank overføre 6 mio. kr. til A, der i økonomisk henseende var væsentligt ringere stillet end B, og som boede sammen med parrets 2 mindreårige børn. Beløbet skulle henregnes til A’s skattepligtige indkomst.

A havde i forbindelse med modtagelsen af beløbet på 6 mio. kr. medunderskrevet et tilbagedateret gavebrev og en gaveanmeldelse til Skattemyndighederne. Dette afskar hende imidlertid ikke fra at kunne gøre gældende, at der rettelig var tale om et kompensationsbeløb.

Ved ophør af et flerårigt, fast samlivsforhold kan der tillægges en part, der gennem deltagelse i parternes fælles udgifter – eller på anden måde – i væsentlig grad har bidraget til, at den anden part har kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, et beløb, hvis størrelse fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til samlivets varighed og parternes økonomiske forhold ved forholdets ophør.

Da parterne havde aftalt, at der forelå en gave, og formodningen derfor var for, at der forelå en gave, kom Retten frem til, at A havde bevisbyrden for, at hun på andet grundlag havde et retskrav på betaling af en ydelse fra B (Et kompensationsbeløb).

A havde reelt ingen opsparing, mens B’s formue var blevet væsentligt forøget under samlivet, hvilket overvejende skyldtes, at kursen på B’s aktier var steget betydeligt. A’s virke havde således ikke haft nogen betydning for B’s formueforøgelse, og A havde derfor heller ikke krav på nogen kompensation fra B.

Da A ikke havde kunnet godtgøre, at overførslen rettelig var et kompensationsbeløb, måtte der være tale om en gave i overensstemmelse med parternes anmeldelse til skattemyndighederne. Problemet var imidlertid, at B havde overført de 6 mio.kr. efter, at A var flyttet fra det fælles hjem, og det fremgik af sagens oplysninger, at gavebrevet også først var blevet oprettet lige efter overførslen og tilbagedateret til et tidspunkt, hvor parterne stadig var samlevende. På det grundlag kom Højesteret frem til, at A ikke havde modtaget gaven på et tidspunkt, hvor hun og B havde fælles bopæl.

I henhold til boafgiftsloven er gaver mellem ugifte samlevende omfattet af det afgiftspligtige område (15%), såfremt de samlevende havde fælles bopæl på tidspunktet for gavens overdragelse og havde boet sammen mindst to år før modtagelsen af gaven.

Da gaven ikke var blevet givet, mens parterne havde fælles bopæl, faldt gaven ikke ind under boafgiftslovens § 22 og skulle derfor henregnes til A’s skattepligtige indkomst.