Latent skat – hvor skal den fratrækkes?

TfA2012.400/1

Denne afgørelse om beregning af boafgift er interessant for behandling af dødsboer med aktiver, hvorpå der hviler en latent skat, og der blandt arvingerne er en efterlevende ægtefælle. I sagen var der formuefælleskab i ægteskabet, og afdødes ægtefælle fik som en del af sin boslod og arv udlagt boets landbrugsejendom, og der blev i den forbindelse beregnet en passivpost efter boafgiftslovens (BAL) § 13 a.

Der står i BAL § 13 a, stk. 1. 1. og 2. punktum:

”I det omfang en ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige beholdning.”

I boopgørelsen var denne passivpost fratrukket i den del af boets beholdning, der skulle svares boafgift af. Passivposten var således fratrukket, efter at der var sket fradrag af boslod og arvelod til den efterlevende ægtefælle, og boafgiften blev herved 121.033,92 kr. Da der ikke skal betales boafgift af boslod og ægtefællearv, skal arvebeholdningen altid reduceres herfor, før der beregnes boafgift. Boslod og ægtefællearv er således ikke en del af den afgiftspligtige beholdning.

SKAT gjorde gældende, at passivposten skulle fratrækkes, før ægtefællens boslod og arvelod var fratrukket bobeholdningen, hvorefter boafgiften udgjorde 282.849,54 kr. Heri fik SKAT medhold i skifteretten men ikke i Landsretten, se nedenfor.

Et af SKATs argumenter var, at passivposter i henhold til boafgiftslovens § 13 a skal kompensere for den latente skat, som udlodningsmodtageren overtager ved successionen. Ved bodelingen virker passivposten, som om der på det pågældende aktiv hviler en prioritet, der overtages af modtageren, således at udlodningsmodtageren kan anses for at have modtaget nettoværdien.

Problemstillingen kan illustreres ved følgende eksempel:

Bobeholdning: 14 mio. kr. før beregning af passivpost. Fælleseje. Intet testamente. Arvinger: Ægtefælle og 2 voksne sønner. Ægtefællen får udlagt en landbrugsejendom, hvorpå der hviler en latent skat, der udgør 2 mio. kr. på det tidspunkt, hvor ægtefællen arver ejendommen.

(Latente skatteforpligtigelser: Ved salg af f.eks. landbrugsejendomme og udlejningsejendomme vil der ofte blive udløst skatter som følge af værdistigning)

Ægtefællen udtager først 7 mio. kr. i boslod og herefter 3,5 mio. kr. i arvelod. Der er herefter 3,5 mio. kr. tilbage til deling mellem de to sønner, og disse 3,5 mio. kr. udgør den afgiftspligtige beholdning. Hvis passivposten fratrækkes heri, er der 1,5 mio. kr. tilbage at beregne afgift af.

Fratrækkes passivposten, før ægtefællens boslod og arvelod er fraregnet, vil bobeholdningen udgøre 14 -2 mio. kr. eller 12 mio. kr., heraf skal ægtefællen have i alt ¾ eller 9 mio. kr., hvorefter der er 3 mio. kr. at betale afgift af.

Som det ses, gør det en meget stor forskel, hvornår passivposten fratrækkes.

Vestre Landsret kom til et andet resultat end skifteretten og gav kærende medhold i, at passivposten skulle fratrækkes efter, at boslod og ægtefællearv er fratrukket bobeholdningen. Vestre landsret henviser i sin afgørelse til ordlyden i BAL § 13 a, hvor der som ovenfor nævnt netop står, at passivposter skal fratrækkes den boafgiftspligtige beholdning.