Lidt om afgift af arv

Afgift af arv hedder i dag boafgift-og tillægsboafgift. Tidligere blev denne afgift kaldt arveafgift, men da reglerne

blev ændret væsentligt, valgte man at ændre navnet på afgiften, hvilket rent forståelsesmæssigt er lidt ærgerligt.

Afgiften beregnes af den afgiftspligtige bobeholdning. Bobeholdningen er boets aktiver minus passiver og udgør, hvad der måtte skulle fordeles mellem afdødes arvinger. Dersom afdøde var gift, og der var fælleseje i ægteskabet, skal længstlevende ægtefælle dog forud for arvens fordeling have udlagt halvdelen af bobeholdningen som sin boslod.

Boslod og arv til længstlevende ægtefælle er fri for afgift. Registrerede partnere er ligestillede med ægtefæller. Det samme gælder arv til visse velgørende fonde. I nogle særlige situationer kan der også være afgiftsfritagelse for pensionsudbetalinger.

Resten udgør den afgiftspligtige bobeholdning. Afgiften på arv til arvinger i lige nedad-og opadgående linje – kaldet boafgift – udgør 15 %. Arvinger i lige nedadgående linje er afdødes børn, børnebørn osv., mens arvinger i opadgående linje er afdødes forældre, men ikke bedsteforældre. Endvidere betales der 15 % af arv til stedbørn og disse børn, svigerbørn, afdødes samlever og plejebørn, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, samt den fraseparerede ægtefælle.

Andre arvinger skal herudover betale tillægsboafgift af deres arv. Det vil typisk være søskende, nevø, niece og venner.

Forud for beregningen af boafgift kan fratrækkes et bundfradrag, som for dødsfald i 2014 udgør 268.900 kr. Arvinger, der skal betale tillægsboafgift, får en forholdsmæssig andel af bundfradraget før beregning af tillægsboafgiften.