Fortolkning af gamle testamenter

Hvis et testamente er oprettet efter de gamle regler, men boet skal deles efter den nye arvelov, bliver resultatet så egentlig det, som afdøde ønskede? Udgangspunktet er, at hvis arvelader dør efter lovens ikrafttræden, så er det de nye arveregler, som finder anvendelse på skiftet, selvom testamentet er oprettet under de gamle regler, og resultatet kan dermed blive meget anderledes end afdødes ønske.

Et vigtigt eksempel er de mange testamenter, hvor arven fordeles efter bestemmelser som ”mest muligt efter loven”, eller ”mindst muligt efter loven”.

Det passede måske afdøde fint, at hans hustru skulle arve 5/6 efter ham og hans børn af tidligere ægteskab skulle dele den sidste 6. del, men havde han mon formuleret sine ønsker på samme måde, hvis han havde vidst, at det en dag ville komme til at betyde, at hans børn tilsammen kun skulle arve 1/8 af boet efter ham? Eller tilsammen 1/16 mod tidligere 1/12, hvis hans bo var fælleseje?

Testamenter fortolkes først og fremmest i henhold til deres ordlyd men ”loven” er det den lov, som gjaldt da testamentet blev oprettet, således at det netop er den fordeling, afdøde ønsker, eller skal ”loven” læses som den til enhver tid gældende lovgivning? Uden andre holdepunkter vil dette spørgsmål ikke være muligt at besvare.

Et testamente er udtryk for overvejelse og stillingtagen. Men livet flytter sig og det gør lovgivningen undertiden også, så det er vigtigt at følge op på, om der er overensstemmelse mellem konsekvensen af de testamentariske dispositioner, man har foretaget sig, og det, som man vil med dem i ens aktuelle livssituation.