Bodelingsfaftale om skævdeling tilsidesat

TfA2012.91/2 (Højesteretsdom)

Aftalen var objektivt set urimelig, H havde ikke økonomisk indsigt og havde ikke fået professionel rådgivning.

M og H mødte hinanden i 1978, da H var 17 år gammel. De blev gift i 1983 og havde fælleseje som formueordning. I september 2002 ophævede de deres samliv efter 19 års ægteskab. I november samme år indgik de i bodelingsaftale med skævdeling til fordel for M, der blandt andet fik udlagt anparterne i et holdingselskab, der ejede en virksomhed, der blev drevet af ham. H fik blandt andet udlagt deres fælles bolig. I august 2005 anlagde H sag mod M med påstand om betaling af cirka 5.7 mio. kr. ud over cirka 3.5 mio. kr., som hun havde fået udlagt i henhold til bodelingsaftalen.

Til støtte for sit krav, gjorde H gældende, at en fabriksejendom, som M ejede personligt, ikke var medtaget i bodelingsaftalen, at holdingselskabet var værdiansat for lavt, samt at M’s udskudte/latente skat ikke kunne fradrages fuldt ud.

Der stod i aftalen, at samtlige aktiver og passiver var medtaget, at værdierne var skønsmæssigt ansatte, at der var sket skævdeling til fordel for manden, at hustruen ikke havde ønsket rådgivning fra egen advokat eller revisor, og at bodelingen var sket efter fælles, grundige overvejelser gennem længere tid.

H forklarede, at hun godt var klar over, at M ville få flere aktiver end hun selv, men M havde forklaret hende, at forskellen ville udlignes ved, at han overtog flere gældsposter.

M anførte blandt andet, at H havde mistet adgangen til at anfægte bodelingen på grund af passivitet, men heri fik han ikke medhold, idet retten lagde til grund, at H først i efteråret 2004 blev klar over den væsentlige formuefordel, som bodelingsaftalen medførte for M, og retssag blev derefter anlagt i august 2005. H fandtes derefter ikke at have fortabt sin ret til at anfægte aftalen.

Det fremgik af sagen, at H havde været meget ulykkelig og uligevægtig efter bruddet med M.

Ved dommen blev det lagt til grund, at aftalen, der var affattet af M og dennes advokat, medførte en væsentlig skævdeling til fordel for M. Endvidere var hans fabriksejendom ikke medtaget i aftalen, hans holdingselskab var vurderet væsentlig lavere end den reelle værdi, og skatten kunne passiveres med 50 % ikke 100 %. Aftalen indebar, at H modtog mindre end halvdelen af, hvad hun var berettiget til efter reglerne om deling af fællesboet. Retten fandt på denne baggrund, at den indgåede aftale var urimelig for H.

Retten lagde til grund, at H ikke havde modtaget professionel rådgivning i forbindelse med aftalens indgåelse, og at hun, der i tiden efter bruddet med M havde haft det meget dårligt, ikke havde haft tilstrækkelige oplysninger og forudsætninger for at kunne vurdere de foretagne værdiansættelser og overskue konsekvenserne af den indgåede aftale. Retten fandt på den baggrund, at aftalen var urimelig for H på tidspunktet for dens indgåelse, og at betingelserne for at ændre den således var opfyldt.

Landsretten fastsatte skønsmæssigt H’s krav til 4 mio.kr., idet hun havde været indstillet på en vis skævdeling til fordel for M.