Ægtefællers aftaler om deling af fællesboet- et spørgsmål om rimelighed

Når fællesboet skal deles i forbindelse med separation eller skilsmisse, har ægtefællerne i princippet frihed til at indgå de delingsaftaler, de ønsker, men netop i en sådan opbrudssituation kan en ægtefælle være underlagt et stærkt pres, som vil kunne påvirke denne til at indgå ufordelagtige aftaler. Hvis aftalen objektivt set er urimelig, vil den kunne tilsidesættes, hvis ægtefællen havde indgået aftalen uden at kunne overskue konsekvenserne af denne.

Der står i ægteskabslovens § 58, at ” Hvis ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse har truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for aftalens indgåelse.”

Reglen i ægteskabslovens § 58 kan anvendes, selvom der intet kan bebrejdes den anden ægtefælle. Der kræves ikke en bevidst udnyttelse af den ”svage” part.

Det er vigtigt at understrege, at ægtefæller i forbindelse med deres separation/skilsmisse udmærket kan indgå en bodelingsaftale om skævdeling, som ikke vil blive tilsidesat som urimelig, men det forudsætter, at den ”svage” part forud for sin tiltrædelse til fulde forstod omfanget af det formueafkald, som aftalen indebærer, og som oftest også havde modtaget professionel rådgivning om konsekvenserne af aftalen. Der skal være tale om et velovervejet fravalg.

Som eksempler på en henholdsvis rimelig og urimelig aftale gengives her på siden 2 nyere domme, nemlig TfA 2011.324 V og TfA 2012.91/2 H. Som nævnt ovenfor, omhandler § 58 udelukkende aftaler, som er indgået i forbindelse med den forestående opløsning af formuefællesskabet. Havde ægtefællerne i dommen fra 2011 i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen indgået en samejeoverenskomst med de samme bestemmelser om fordeling af provenuet, ville forholdet således ikke have været omfattet af § 58.