Dødsbobehandling

Når en person dør, opstår der for afdødes formueforhold et dødsbo, som træder i den afdødes rettigheder og forpligtelser. Afviklingen af boet kaldes skiftet, og det kan ske på forskellige måder, afhængigt af boets forhold. Nogle boer skiftes slet ikke med det samme, men udleveres i stedet til uskiftet bo for så at blive skiftet på et senere tidspunkt.

Det er vigtigt at vælge den rigtige skifteform, og at boets behandling sker hensigtsmæssigt. Der er flere faktorer, der har betydning for, hvilken skifteform der er mest fordelagtig for det konkrete bo. Boets størrelse og kompleksitet, arvingernes indbyrdes forhold, og boets skatteretlige stilling er væsentlige forhold. Hvor meget, der skal blive tilbage til arvingerne, afhænger ofte af de rigtige valg. Ejer boet f.eks. en fast ejendom, kan det i nogle sager få helt afgørende skatteretlige konsekvenser, om ejendommen sælges af boet, eller den udlægges som arv til arvingerne. (Et dødsbo er skattepligtigt, når boets aktiver og boets nettoformue på skæringsdagen overstiger 2.641.900 kr. – 2014 niveau – Bobeskatningsindkomst – dog ikke aktieindkomst – beskattes med 50 %).

Ved behandling af et dødsbo kommer flere regelsæt til anvendelse. Som de vigtigste kan nævnes arveloven, dødsboskifteloven, bo- og gaveafgiftsloven og dødsbobeskatningsloven. Nogle dødsboers afvikling forudsætter et indgående kendskab til disse regler, mens andre godt kan skiftes uden sagkyndig bistand. Såfremt der er aktiver i et andet land, er det altid tilrådeligt, at en sagkyndig forestår skiftet.

Det kan være svært for en arving selv at overskue, hvorvidt det er nødvendigt med advokatbistand til boets afvikling, eller det er til at klare selv – eventuelt med lidt sagkyndig assistance på sidelinjen. Det er derfor altid en rigtig god idé at søge vejledning hos skifteretten eller hos en advokat med speciale i dødsboer, før der sendes anmodning til skifteretten om boets udlevering.